Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Sommerkirke i uge 31 - 2022

Sommerkirke mandag til fredag i uge 31 for børn i alderen 9 - 12 år (3.- 5. klasse)

Mandag: Vi mødes i Sognehuset kl. 10.30 - 15.00. Her skal vi se Harry Potter-filmen og spise frokost sammen. Fordelingshatten vil efterfølgende inddele børnene på hver deres kollegie, før dagen sluttes af med en is. 

Tirsdag: Vi møder kl. 9.30 - 15.00 i Sognehuset. Vi begynder med lidt formiddagsmad. Herefter skal vi lave tryllestave og våbenskjold indtil frokost. Efter frokost er der Quidditch-turnering og dyste på plænen - HUSK badetøj og håndklæde eller skiftetøj. 

Onsdag: Vi møder kl. 9.30-15.00. Efter lidt formiddagsmad er der stjerneløb - noget er blevet væk?? Senere på dagen er der troldmandsturnering i bowlinghallen.

Torsdag: Vi møder denne dag allerede kl. 8.50, hvor vi tager en bussen til et hemmeligt sted. I får nærmere besked i starten af ugen, hvad I skal medbringe. Vi er først hjemme igen med bussen kl. 17.30.

Fredag: Der er Familiegudstjeneste kl. 17.00 i Frederikshavn Kirke med fremvisning af billeder fra ugens løb. Så tag gerne hele familien med i kirke. Efterfølgende er der gratis pizza og vi kan grille skumfiduser over bål. Der er seperat tilmelding til Familiegudstjenesten her nedenfor. Så ved vi, hvor meget pizza, vi skal købe.

Alle tre dage er inklusiv forplejning og ganske gratis (kun til udflugten torsdag, kan man selv have en lille skilling med til noget lækkert).

Vi glæder os til at se jer!

Med venlig hilsen

sognepræst Inger Due Borré og 

kirke- og kulturmedarbejder Louise Haese Sørensen

 

Tilmelding til sommerkirke for børn her

Tilmelding til spisning ifm Familiegudstjenesten fredag den 5. august kl. 17.00 her