Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Bach er solen

AUG
09

Bach er solen


Dato Mandag d. 9. august 2021, Kl. 19:30 til kl. 20:30
Sted Frederikshavn kirke, Kirkepladsen 6, 9900 Frederikshavn
Pris
100,-
Bach er solen

Vendsyssel Festival koncert

Thomas M. Kursch, orgel

 ”Bach er solen i det musikalske univers. Alt går til ham og alt udgår fra ham”. Sådan skrev den russisk-danske pianist Galina Werschenska i sin selvbiografi fra 1973. Det er naturligvis en bombastisk udmelding, der selvfølgelig også er en sandhed med modifikationer. For en organist, der forsøger at få et blot nogenlunde overblik over orgellitteraturen gennem tiderne, er det dog iøjnefaldende, hvor meget Bach samlede op fra sine tidligere og samtidige kolleger. Og ikke mindst hvor stor inspiration der udgår fra hans livsværk til senere generationer af komponister. For mig ligger den største inspiration i energien og begejstringen i Bachs musik, som jeg mærker, både når jeg spiller, og når jeg lytter til hans musik. Mit mål ved denne koncert er at formidle energien og ikke mindst begejstringen videre til publikum, fortæller Thomas M. Kursch.

Thomas er uddannet fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium afsluttende med Kirkemusikalsk Diplomeksamen i 1977. Han har givet koncerter i Skandinavien, Polen og USA.

 Program: Orgelværker af Johann Sebastian Bach, bl.a. Toccata og fuga i d-mol (Den Doriske) BWV 538 og Toccata og Fuga d-mol BWV.